Fagforeningen: Dit sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet

De danske fagforeninger er en sammenslutning af arbejdere inden for en eller flere brancher, og de første blev allerede etableret i Danmark i 1870’erne og 1880’erne. Fagforeningen er en lokal afdeling, der virker i en by eller region, og fagforeningerne er forenede i de større landsdækkende fagforbund. Der findes dog visse fagforeninger, som fungerer som selvstændige aktører. Fagforeningerne arbejder hele tiden for at forhandle gunstige aftaler mellem arbejdsgiveren og arbejdsmodtageren omkring arbejds- og lønforhold. Fagforeningerne fungerer som et sikkerhedsnet for lønmodtagerne, hvis konflikter eller problemer opstår på arbejdspladsen. Det kan dreje sig om uenigheder med chefen, manglende udbetaling af løn, en uberettiget fyring, urimelige arbejdsforhold etc. I sådanne situationer skal man ikke behøve stå alene og kan få juridisk bistand og hjælp fra sin fagforening, som kan gå ind og kæmpe ens sag. Et medlem kan desuden altid spørge sin fagforening til råds omkring ansættelsesforhold- og kontrakter, videreuddannelse, jobsøgning, langtidssygemelding mm.

En del fagforeninger tilbyder desuden medlemmerne nyttige kurser for kompetenceudvikling og videreuddannelse. Det er værd at undersøge og sammenligne de forskellige fagforeninger og priser på internettet eller ved at kontakte foreningerne direkte. Mange websites tilbyder gode oversigter over priser og hvilke fagforeninger, som tilbyder A-kasser og lignende. Priserne varierer meget fra billige til noget dyrere månedlige omkostninger, men vær opmærksom på, at kontingentet er fradragsberettiget som en nødvendig arbejdsudgift. En fagforening er ikke det samme som en A-kasse (arbejdsløshedskasse) og man er ikke automatisk medlem af en A-kasse, fordi man bliver medlem af en fagforening. Der er ingen krav om, at man nødvendigvis skal være medlem af begge, det er helt op til dig at vælge. Udover at udbetale dagpenge til sine medlemmer, som har mistet sit arbejde, administrerer A-kassen også flere love og regler indenfor sit område og tager hånd om ydelser, såsom udbetaling af feriedagpenge, efterløn og orlovsydelse for børnepasning.